I tiden omkring 1875 er der ved præstegården i Roager en stor, meget synlig, mødding. For den daværende præstekone at se, Charitas Bischoff, er den ikke ligefrem en prydelse for stedet. Den skal derfor om bag stalden. Præsten, Christian Bischoff, får at vide, at der er én her i sognet, der gør noget sådant. Han har ikke selv en gård, men han graver mergel og ved god besked med en spade. Man kan leje ham til opgaven. Han hedder Jes lind. Charitas Bischoff beskriver i "Bilder aus meinem Leben" Jes Lind som en stor, firskåren, lys mand med lyseblå øjne. Og at han er mergelgraver kan man se på hans hænder, for de er store! Men Jes Lind er ikke kun mergelgraver! En dag, da Jes Lind sidder inde og spiser med præsteparret, virker han meget forlegen og er påfaldende urolig. Der er vist noget, der i alvorlig grad tynger ham. "Kan vi på nogen måder hjælpe Dem, Jes?", spørger præstekonen. - Jes Lind bliver ildrød i hovedet. Og præsten spørger, om de to skal gå ind i stuen ved siden af og snakke om tingene. Men det er ikke en sjælesørgerisk samtale han trænger til. Nej, han vil blot gerne vise præsteparret noget. Noget, der er skåret i træ, et relief: Thorvaldsens "Sommer". - "Det er jo aldeles prægtigt! Hvem har snittet det?", udbrød præsten. - Jes Linds ansigt stråler, for han var barnligt rørende, når han fik ros. "Det har jeg gjort", svarede han. - Og så var han tøet nok op til at kunne sige, at han i de lange vinteraftener ikke gad spille kort med bønderne, og at han derfor egentlig var begyndt med at skære træskeer - med udskårne blomster på skafterne. Men i en butik i Ribe havde han set "Sommer", og i Domkirken havde han set et marmorrelief af David, der spiller på harpen. Og så havde han også skåret en efterligning af Davidsharpen. Den meget impulsive Charitas Bischoff vil straks have Jes Lind uddannet i Berlin. Men Jes Linds karakter var vestjydens: stejl og selvstændig. Han var sin egen læremester. "Sådan som jeg er, er jeg lykkelig", blev slutreplikken til præstefruen. Jes Lind blev født på Harreby Mark, Hygum sogn, i 1842. Han boede en del år i Gånsager, hvor han ernærede sig som mergelgraver. Han er blevet kaldt "den bedste arbejdsmand i Vodder". En tid lang var han også fiskemester ved et dambrug, som pastor Jakobsen, Vodder, havde i Gånsager. Men selv om Jes Linds levebrød ikke var træskæreriet, så var han først og fremmest træskærer. Når inspirationen kom over ham, smed han spade og skovl og fremtryllede sine kunstværker af træ. Selv som gammel mand kunne han stå op midt om natten for at kaste sig over sit værk. Jes Linds værker findes i en halv snes sønderjyske kirker. Bl.a. Vodder, Arrild, Rejsby, Sønder Hygum, Ø. Lindet. - Og i Roager kirke findes foruden "Davidsharpen" (Brorsons-mindet), som Lind altså allerede havde færdiggjort, da han sad ved middagsbordet hos Bischoffs, også et stort krucifiks, som hænger over korbuen, og som allerede hang der i 1878, da Roager kirkes orgel blev taget i brug. Og nu har kirken så fået yderligere et krucifiks af Jes Lind. De sidste år boede Jes Lind i Ø. Åbølling, Roager sogn. Han døde i 1923. På hans gravsten på Roager kirkegård står der: Almuemand med kunstnersjæl.
Jørgen Hanssen
